En pels kræver pleje og vedligeholdelse for at forblive smuk og glansfuld. Dette er gældende uanset om det drejer sig om sommeropbevaring i kølerum, pelsrensning eller reparation.
På en sund pels kan De glide hånden let henover og få en glat og blød fornemmelse. Denne fornemmelse skyldes pelsens naturlige olie. Den naturlige olie vil med tiden indfange skadende elementer så som støv og snavspartikler. Med tiden udtørrer disse elementer pelsens naturlige olie og gør den sårbar for tab af hårstrå. Yderligere vil støv og snavs slide på pelsens naturlige glans og få den til at se mat og gammel ud.
Ved en proffesionel og skånsom pelsrensning fjernes støv og snavs. Dette vil forlænge holdbarheden, genskabe olien og den naturlige glans på deres pels. Vi tilbyder dem en yderst skånsom og professionel rensning/behandling af deres pels.
Rensning af Skind
Vi tilbyder rens af alt slags skindtøj. At rense skind er en delikat affære og bruges den forkerte metode, risikerer skindet udtøring eller oliering på overfladen. Den rigtige behandling af skindtøj vil derimod genoprette skindets naturlige balance og få det til at se ud som nyt. Vores samarbejdspartnere renser tøjet med kulbrinte. Kulbrinte er en rensevæske, der skånsom bevarer skindets struktur. Samtidig er kulbrinte den mindst skadelige skindrensemetode for miljøet.